I 2015 købte jeg en billet til rummet. Der var på det tidspunkt en håndfuld space-startups, der konkurrerede om at blive de første til at tilbyde ture til rummet.
Jeg havde betalt 100.000 dollars til et hollandsk firma, der hed XCOR for at tage mig på min rumrejse. De arbejde på at bygge et mindre genanvendelsesrumfartøj, der havde plads til en pilot og passager. Hvad der gjorde konceptet unikt, var at fartøjet af egen kraft kunne lette og lande fra en konventionel landingsbane.
Det krævede ingen følgefartøjer (som Virgin Galactic) eller kapsler, der blev spændt på 100 meter høje raketter (SpaceX).
På min blog har skrevet mere om dengang jeg købte turen til rummet.
Senere på året gennemførte jeg den indledende træning, som var en forudsætning for at kunne komme en kort tur op i rummet (billeder forneden) og var sådan set klar.
Desværre gik selskabet kort tid efter konkurs, inden de blev færdige med at bygge deres rumfartøj.
Mine penge var tabt, og min rumrejse var ikke længere en realitet. Men det var en risiko, jeg var indforstået med, og det var part of the game. XCOR udviklede undervejs en række nye teknologier, så jeg har valgt at anlægge det syn, at mit bidrag forhåbentligt har muliggjort at menneskeheden har kunnet tage et lille bitte skridt i retningen mod at virkeliggøre rumturisme. Samtidig gav træningen nogle fantastiske oplevelser.
Da Sophie hørte, at XCOR var gået konkurs, blev hun nok en smule lettet. Hun var ikke videre imponeret over, at jeg havde købet billetten uden at nævne det først for hende.
Det er stadig et af mine livsmål at komme i rummet en dag, og jeg håber en dag at kunne opleve verden fra et nyt perspektiv.
Skriv en kommentar...