- Founder er involveret i andre projekter. Hvis founder har fokus på at drive andre virksomheder og projekter og ikke er gået “all in”, så er vi sjældent interesseret i at investere.
- Sjusk. Hvis vi gennemgår en præsentation/materiale, der er fyldt med regnefejl og andre graverende fejl (vi kan godt distrahere fra almindelige stavefejl, jeg laver selv mange af dem), vil vi naturligvis antage, at virksomheden bliver drevet på samme måde.
- Manglende selvindsigt. Vi spørger altid ind til det hypotetiske scenarie om, hvad årsagen ville være, hvis selskabet gik konkurs. Hvis vi bliver mødt med over-selvsikre og overfladiske svar som “det kommer ikke til at gå konkurs” uden nærmere uddybning, viser det en manglende selvransagelse og risikovurdering.
- Urealistiske forudsætninger. Hvis founder er helt ude af proportion urealistisk i sine budgetter (hockey stick og salg der 10 x’er år efter år), så bliver vi kritiske om, hvorvidt andre antagelser i casen ligeledes også er baseret på urealistiske forudsætninger.
- Kender ikke sine tal. Hvis ikke Founder bare nogenlunde kender de mest vigtige tal som profitmargin, konverteringsrater (hvis online salg) og lignende, så sender det ikke ligefrem et signal om, at vedkommende kender sin forretning indgående.
- Serviet-beregninger. Vi forventer ikke store forkromede Excelark med hyper detaljerede budgetter og forecasts, men som minimum har vi brug for at se budgetter mm., som ikke bare har karakter af at være lavet på bagsiden af en serviet.
- Ingen path-to-profitability. Vi investerer generelt ikke i virksomheder, hvor der ikke er en klar plan for, hvordan man kan blive profitable, og hvor man død og pine er afhængig af at skulle rejse penge igen.
- Ekstrem kompleksitet. Hvis forretningen er uhyre kompliceret at gennemskue for os, så er det nok også for andre. Nogle af vores bedste investeringer har været i nogle af de mest simple forretninger.
- Giver op for nemt. Hvis vi får indtryk af at Founder giver op, når tingene bliver svært frem for at “pushe igennem” og forsøge at løse forhindringer, så fører det sjældent til en investering.
Skriv en kommentar...