For nogle år siden forsøgte vi os med at tilbyde lån til opstart af virksomhed – det vi kaldte startup lån – til små og nyetablerede virksomheder. Setuppet var simpelt: man kunne rentefrit låne 50.000 kr til sin virksomhed. I retur fik vi mulighed for at erhverve 10% af virksomheden med en option.
Ideen var afledt af, at mange nystarrede iværksættere sagde det var svært at skaffe selv den mindste finansiering til deres nye virksomhed. Ofte kunne selv et mindre beløb gøre en kæmpe forskel så man kunne etablere varelager eller betale depositum på sit lejemål. Optionen skulle opveje den ret store risiko der lå i at låne helt unge virksomheder penge. Det var ultimativt et numbers game.
I perioden 2016 til 2018 har vi nok udstedt omkring startup lån for 4-5 millioner kroner.
Erfaringer med at tilbyde startup lån
Til trods for at vi havde opsat systemer og processer viste det sig at være administrativt tungt at håndtere og g desværre endte vi med at bruge uforholdsmæssigt meget tid på det. En del virksomheder endte også med at konkurs og I nogle få tilfælde har vi også været udsat for ren og skær svindel, hvor låntagere har afgivet falske oplysninger, underskrifter mm.
Det er måske kliche at sige, men det var en lærerig process. Personlig er jeg blevet mere kynisk og mindre naiv, når folk i dag præsentere deres case. I dag lavere vi mere grundig due diligence og baggrundscheck.
Det har ultimativt taget en del tid fra vores øvrige forretning, og selvom der har været udlån vi har tabt på, har det faktisk ført til nogle få opfølgende investeringer der har gjort at vi ikke har tabt nævnværdige penge, når man overordnet ser på det. Dog har det tidsmæssigt kostet os meget.
Selvom vi stadig har ansøgningsformularen på vores hjemmeside er det ikke noget vi aktivt annoncerer.
Det skal dog siges, at trods ovenstående, så tilbyder vi stadig lån til opstart af virksomhed og generel drift, såfremt det er en ekstraordinær god case. Men vi stiller højere krav og er mere selektive end vi tidligere har været.
Skriv en kommentar...