Der er mange måder at investere i en virksomhed på. Ofte oplever jeg, at det faktisk er en overraskelse for mange. Virkeligheden er langt mere nuanceret, end den man ser i Løvens Hule. Her går diskussionen som regel på, hvorvidt der kan købes  X% for Y kroner. I praksis er det mere nuanceret. Jeg har faktisk skrevet en hel bog om det kaldet Deal Structuring.

Forneden er en række metoder, og delelementer, til at strukturere en investering i en virksomhed.

Overordnede metoder

  • Cash-for-equity: Som Løvens hule metoden nævnt foroven. Man køber en vis procentdel af virksomheden, fx. 40% af selskabet for 1 million kroner. Der er to måder, hvorpå pengene kan tilføres; Til selskabet som en kapitaludvidelse eller direkte betaling til de eksisterende ejere. Som investor vil man helst have, at pengene går til selskabet, da de så kan bruges på yderligere vækst.
  • Convertible notes: En slags kombineret gæld og equity. Investor giver selskabet et lån, som senere kan blive konverteret til ejerskab. Det er op til investor selv om der skal ske en konvertering. Der er en del elementer i et konvertibelt gældsbrev, som det oversat hedder på dansk. Det kan være, at jeg en dag skriver en uddybning om Convertible Notes, men indtil da må jeg henvise til selv at fremsøge for mere information.
  • Sweat equity: Hvis man ligger inde med en unik indsigt, kæmpe netværk eller på anden måde har kan bidrage med noget, der bringer værdi til bordet, kan man bringe sweat equity ind som en investeringsmetode. Her bidrages ikke med penge, men med arbejdskraft og den tid, der investeres. Metoden henvender sig typisk til business angels eller andre der har muligheden for at trække X måneder ud af kalenderen og arbejde fokuseret på at hjælpe virksomheden. I praksis ser jeg det ofte med programmører, der får et medejerskab for at afsætte tiden til at udvikle en hjemmeside, app e.lig. for virksomheden.
  • Debt-for-equity: Nogle gange giver det bedst mening for begge parter at strukturere investeringen omkring gæld. Det bliver også kaldt venture debt. Det er specielt relevant for virksomheder, hvor man ved, at man i fremtiden vil være i stand til at tilbagebetale gælden. Et eksempel kunne være at investor modtog 10% af virksomheden mod at stille et lån på 1 million kroner. Det kan være til stifters fordel frem for en transaktion, der er struktureret omkring cash-for-equity, som betyder, at stifter skal af med en højere ejerandel og mister mere indflydelse i sit selskab. For investorer betyder det, at de får en mindre ejerandel, men til gengæld ved, hvornår kapital kommer retur (med mindre selskabet ikke er i stand til at tilbagebetale).
    • Sidebemærkning: Nogen vil sige, at så kunne man lige så godt låne pengene i banken. Det er typisk sagt af folk, der ikke har erfaring med at låne penge af banker. For startupvirksomheder uden en historik af mangeårig sund økonomi, er det i praksis tæt på umuligt at låne penge i banken. Der er simpelthen for meget risiko for bankerne til, at de vil lave den slags udlån.

Delelementer og øvrige instrumenter

Det er ikke unormalt, at man bliver enige om, at der skal bringes mere til bordet, end hvad jeg har nævnt af typiske investeringsmetoder foroven. Blandt andre instrumenter, som fra tid til anden bliver brugt, kan følgende nævnes (listen er ikke udtømmende):

  • Milestone betalinger: Fremfor at give den samlede kapital til selskabet er det ikke unormalt at opbygge udbetalingen i takt med at selskabet opnår visse milesten (fx. en omsætning over X, eller Y antal kunder).
  • Optioner: En option er grundlæggende en rettighed til at “gøre noget” i fremtiden. Det kunne f.eks. være at stifterne af selskabet har en Buy-Back option, der inden for en given dato giver dem mulighed for at købe ejerandele tilbage fra Investor til en på forhånd aftalt pris. Det kunne omvendt også være en Sell-Back option som giver Investor mulighed for at at sælge sine anparter tilbage. En anden form for option, er at Investor har mulighed for at købe flere anparter i selskabet til en fastsat pris. Typisk for optioner gælder at de har en udløbsdato.
  • Garantistillelser: Hvis virksomheden har brug for at lease udstyr, få leverandørkreditter eller optage bankgæld, bliver der ofte stillet krav om, der bliver givet en garantistillelse. Hvis investor har tilstrækkelig stor egenkapital, kan en del af handlen være betinget af, at Investor tiltræder som garant / kautionist for disse parter.
  • Lån: Nogle gange har selskabet brug for et driftslån / kassekredit til den daglige drift. Det kan også være en del af aftalen, at Investor stiller kapital til rådighed for selskabet i sådan et format. Lån kan også ske i form af fakturabelåning hvor vi køber selskabets fakturarer for at frigive likviditet med det samme.
  • Hel eller delvis kaution på gæld: Hvis der er gælds produkter involveret i investeringen, er det ikke unormalt, at stifterne bliver bedt om at lægge hånden på kogepladen for en del af beløbet. Dette er specielt gældende, hvis der er tale om større beløb, eller hvis selskabet ikke har nævneværdige aktiver.

Ovenstående er blot nogle eksempler på, hvordan og hvilke elementer, der indgår, når man strukturerer en investering. Når vi investerer i virksomheder, synes jeg, at det er enormt spændende at arbejde sammen om at finde en dealstruktur, der fungerer for begge parter. 

Kunne du tænke dig at investere i de samme virksomheder som os? Skriv dig på vores investorliste.


Relaterede AMA spørgsmål: