Blue Ocean Red Ocean er udtryk man bruger til at beskrive den konkurrencemæssige situation for en virksomhed og det produkt eller service, den tilbyder.

Udtrykket kommer fra bogen Blue Ocean Strategy. I Red Ocean havet er der fyldt med hajer (konkurrenter), som forsøger at spise hinanden, hvorfor havet er rødt.  I Blue Ocean har man markedet for sig selv og det er mere fredeligt. 

Eksempler på virksomheder i Red Ocean

  • Webshops for salg af computer hardware
  • Kaffebarer i København
  • Tøjbutikker i storcentre
  • Boligudlejning i storbyerne 

Der er intet galt med at være en virksomhed i Red Ocean. Det er dog vigtigt, at man er hyper opmærksom på det og tilbyder eller gør noget, så man skiller sig ud fra konkurrenterne. Dem, der er dominerende i et red ocean marked er typisk dem, der har været dygtige til at skabe en edge, der differentierer dem.

Omvendt, så skulle man tro, at det var favorabelt at være i Blue Ocean. Og det kan det også være. Men man må også spørge sig selv, om der er en årsag til, at man ikke har konkurrence i markedet. Er det et døende marked, eller er det overhoved stort nok til at have sin berettigelse? Eller er markedet Blue fordi man kan noget unikt, som ingen andre kan kopiere?

Eksempler på virksomheder i Blue Ocean:

  • Webshops der sælger marokkansk strikketøj
  • Hattemagere med speciale i tophatte
  • CRM-systemer til hvalfangere
  • Producenter af specielle farmaceutiske produkter

Uanset hvilket hav ens virksomhed befinder sig i, er det vigtigt, at man er opmærksom på de svagheder, trusler, muligheder, det giver. Nogle af vores bedste investeringer har været i virksomheder i både Blue og Red ocean-markeder.

Om en virksomhed befinder sig i enten Blue Ocean / Red Ocean, er et af de pre-screenings spørgsmål, vi stiller, når virksomheder laver en ansøgning om investering via vores hjemmeside.