PointShop var et internet koncept der så dagens lys i 2006, men historien starter faktisk lidt tidligere.

Ideen blev født da jeg drev datingsitet Hjertebanken.dk. Det var en gratis service og jeg tjente lidt småpenge fra reklamer på hjemmesiden. Afhængig af hvilken type reklame det var, kunne jeg enten få betaling når folk klikkede på et banner, eller når de gennemførte et køb eller tilmelding hos annoncøren.

På det tidspunkt læste jeg til datamatiker. I 2005, mens jeg sidder med min studiegruppe, modtager jeg en email. Det er fra Viasat der gerne vil betale mig 90 kroner for hver bruger på min hjemmeside der siger ja tak til, at de må ringe fortælle dem om deres produkter. Altså en telemarketing permission.

Så jeg spurgte mine fire studiekammerater; “Er der nogen af jer der har noget imod at blive ringet op af Viasat og høre om deres nye produktpakke?” – svaret er som forventet, et nej. 

Og det var i dette øjeblik, at jeg fik mit Eureka moment. 

Jeg tilføjede; “Hvad hvis jeg giver en Cola fra automaten?”

Alle accepterede! 

Jeg brugte 60 kroner på at købe sodavand til mine studiekammerater og Viasat fik 4 permissions der indbragte mig 4 x 90 kroner. En af mine studiekammerater endte også med at købe en pakke fra Viasat, så det var en win-win situation hele vejen rundt.

Det var genialt, tænkte jeg. Hvis jeg havde sådan en succesrate med mine studiekammerater, hvorfor skulle det ikke virke med andre mennesker og annoncører også?

På Hjertebanken havde jeg allerede lavet et lille system hvor man kunne købe Hjertebanken-kroner. Det gav brugerne  mulighed for at fremhæve ens beskeder i modtagerens indbakke og andre features. Der var ikke så mange der brugte det, men det var et perfekt udgangspunkt. Jeg udviklede hurtigt et lille add-on så man kunne tjene Hjertebanken-kroner ved at sige ja tak til vores annoncører tilbud. 

Det blev taget godt imod og var med til at validere ideen. Jeg udviklede undervejs kontrolsystemer, så brugerne fx. ikke kunne indtaste falske informationer (vi lavede adresse-godkendelser, sms-verifikation mm.) samt fraud-systemer der opfangede andre forsøg på misbrug. Jeg tilføjede også muligheden for at man kunne sende fysiske kærestebreve på lyserødt papir, bamser mm. til andre brugere på sitet. Vi stod for formidlingen, så alt var anonymt. 

Flere og flere begyndte at tjene Hjertebanken-kroner. Det fungerede godt, men målgruppen var stadig begrænset af, at det foregik via et dating site. 

Derfor gik jeg all-in og brugte de næste 2 måneder på at arbejde dag og nat på at bygge PointShop: Et selvstændigt koncept hvor man kunne optjente point ved at svare på vores annoncørers spørgeskemaer, deltage i deres konkurrencer, sige ja til deres permission og handle på deres webshops. Når man havde tjent nok point, kunne man veksle sine point til fysiske varer fra vores shop. Der var tusindvis af produkter at vælge imellem (vi brugte dropshipping). Jeg plejede at sige, at man kunne vælge alt fra DVD’er til dildoer. 

Det blev hurtigt en kæmpe success. 

Jeg lærte, at hvis der er et budskab der sælger, så er det at folk kan få noget gratis. 

Over de næste par år voksede PointShop. For hver 100 kroner vi investerede i markedsføring, med det formål at få nye brugere, tjente vi 500 kroner. Så jeg gik all in og geninvesterede hver eneste krone jeg tjente i bruger vækst. Det var en slags delayed gratification og jeg levede rimelig beskedent i den periode i min lille 2-værelses lejlighed på Østerbro i Aalborg. Det var først efter 4-5 år at jeg købte hus, fik et kørekort og en lille bil. Indtil da cyklede jeg overalt. 

PointShop peaked i 2012 hvor vi var i 10 lande med 12 millioner brugere.

AMA’en forsætter under Instagram opslaget…

På det tidspunkt havde vi udvidet til andre koncepter, vores brugere kunne nu blogge, shoppe og sælge ting på vores markedsplads. Alt sammen mens de tjente point. Min vision var, at man skulle tjene point på alt. Visionen var god, men eksekveringen var forkert. 

Vi endte med at have rigtig mange systemer og individuelle hjemmesider; PointShop, PointBlog, PointDeal og PointTrade. De var alle sammen på lokale sprog på lokale domæner så i praksis drev vi 40 hjemmesider. Vi druknede i teknisk og praktisk kompleksitet. På det tidspunkt havde vi kontor i hhv. Aalborg og Dubai med samlet 50 medarbejdere og pludselig forsvandt fokus, vi blev overvældet og begyndte at tabe penge – big time. 

Det førte med sig, at jeg besluttede mig for at afskedige 2/3 af medarbejderne. Håndteringen af det har jeg efterfølgende defineret som min største ledelsesmæssige fejltagelse. 

Efter en turbulent tid forsøgte jeg at lave en turnaround af konceptet. Vi nedlagt de lokale hjemmesider, simplificeret konceptet og samlede alt på domænet PointWorld.com. Formålet var at reducere den tekniske kompleksitet og gøre tingene mere simple. Vi tweakede også konceptet så brugerne kunne oprette sine egne måder at tjene og give point på. Det ramte ikke helt rigtig, interessen fra annoncørerne blev formindsket og konceptet så aldrig sin storhedstid igen. 

I 2017 solgte jeg selskabet bag, CM Network, til en gruppe medarbejdere og omend PointWorld stadig er at finde på internettet er der langt fra den samme aktivitet som konceptet tidligere havde.