Hjertebanken var et datingsite jeg startede i 2003. Dengang tænkte jeg at det var en fantastisk måde at møde piger på. Samtidig var jeg også irriteret over at andre datingsider begyndte at kræve brugerbetaling for at man kunne have en profil; Så jeg gjorde Hjertebanken gratis at bruge.

Det var faktisk ret vellykket. Da hjemmesiden var mest populær var der knap 60.000 aktive profiler på sitet og flere tusinder loggede på hver dag. Mere end 5 millioner beskeder er blevet sendt frem og tilbage mellem brugerne.

Fra et teknisk perspektiv var det første gang at et af de sites jeg havde udviklet, havde opnået så meget aktivitet. For at få hjemmesiden til at køre hurtigt og smooth, måtte jeg opgradere mine kode skills på kort tid.

Fra et forretningsmæssigt perspektiv var det også en gave. Jeg drev sitet som en del af CM Network og det gav mig indsigt i hvordan folks brugeradfærd var, og det gav også den testing ground der gjorde at jeg kunne eksperimentere. Det afledte PointShop konceptet

Og fra et personligt perspektiv, var det også et absolut success. Jovist, jeg lykkedes med at møde en enkelt eller to, men hvad der måske gav allermest, var det netværk og sammenhold blandt andre brugere det medførte.

Min tanke var, at for  at det var interessant at bruge hjemmesiden skulle der være en kritisk masse af brugere i samme område som man selv var. I stedet for at sprede markedsføringsindsatsen ud over hele Danmark, valgte jeg at fokusere på Aalborg. Der boede jeg selv trods alt. 

Vi holdt enormt mange events for vores medlemmer Aalborg. Utallige fester på Hr. Nielsen (en bar i Jomfru Ane Gade) og i mange år vi var også stærkt repræsenteret til Karneval i Aalborg med vores karnevalsparade vogn. 

Hvad der var endnu mere fantastisk var, at vi også begyndte at høre succeshistorier fra folk der havde mødt hinanden på Hjertebanken. Par der var blevet gift, stiftet familie og fået børn. 

Mange af brugerne rekrutterede vi til sitet fra nattelivet. Vi havde hold af frivillige fotografer som tog ud i nattelivet og tog billeder af folk. Når vi havde taget deres billede gav vi dem et Hjertebanken.dk visitkort og fortalte dem at de kunne se deres billede online, næste dag. Det fungerede enormt godt – Indtil folks egne telefoner begyndte at få indbyggede kameraer. Utallige førfester er blevet holdt hjemme i min lille lejlighed inde vi tog ud og skød billeder af folk i nattelivet. 

Da vi begyndte at få kritisk masse i Aalborg, forsøgte vi med et landsdækkende event kaldet Hjertebanken Comedy Night. Her inviterede vi vores brugere til stand-up og vi sammen med et hold af komikere holdt vi events i landets 10 største byer.  Vi forsøgte også at udgive et magasin. Vi gjorde det muligt for folk at sende og modtage (anonymt) fysiske kærestebreve til hinanden. Og til Karneval uddelte vi gratis dildoer med logo på. Nogen vil sige at det blev lidt for vildt, men det var en tid hvor nysgerrigheden var umættelig og jeg eksperimenterede med en masse ting for at tiltrække nye brugere til sitet. Både online og offline. 

Omkring 2018 begyndte mit fokus dog at flytte sig væk fra Hjertebanken i takt med at PointShop blev mere og mere populær. Som en konsekvens havde jeg mindre tid og der blev holdt færre og færre events indtil det helt stoppede.

Hjemmesiden forblev online men blev ikke opdateret med nye features. Der var ikke tid til at lave en App-udgave eller bare gøre Hjertebanken responsive, så det også fungerere ordenligt på mobil. 

Fra 2010 og de næste 7-8 år frem, skete der ikke noget nyt på sitet. Og selvom mange folk fortsat brugte det loyalt, faldt brugertallet år efter år. På grund af de loyale brugere, valgte jeg at holde serverne kørende og sitet åbent. Indtil i slutningen af 2017.

Hjertebanken lukkede sine døre kørt tid før de nye GDPR regler trådte i kraft. Vi konkluderede at det desværre ville kræve meget tid og penge at sikre at sitet var 100% compliant med de nye privatlivs- og databehandling regler. Samtidig var sitet ikke tidssvarende og vi var ikke parate til at investere tiden eller pengene i at konvertere det til en App version. 

Jeg bliver stadig fyldt med gode minder, hver gang jeg tænker tilbage på Hjertebanken og det var en fantastisk rejse. Hjertebanken var i høj grad med til at definere mine unge voksenår og mange af de ting jeg har lært, stammer fra den tid.