Inden vi investerer i en virksomhed, er der mange ting, vi kigger på. Men når en investeringscase lander på vores bord, og vi skal danne os et hurtigt overblik, kigger vi altid på de 3 P’er:
- Produktet
- Personerne
- Potentialet
Produktet
Hvis ikke produktet i sig selv er godt, er det et no go. De bedste produkter er dem, der løser et problem.
Personerne
Nok den vigtigste forudsætning for, om vi laver en investering, er, at vi tror på personerne bag. Når en case falder på personerne, er det typisk på grund af, at de har gang i flere forskellige projekter, ikke har selvindsigt nok til at erkende egne svagheder eller ikke fremfører sig selv professionelt. Omvendt gælder så også, at hvis vi virkelig tror på personerne bag, kan det få os til at acceptere andre svagheder i casen, da vi sammen vil kunne løse dem.
Potentialet
Ofte kan man have nok det bedste produkt med nogle fantastiske mennesker bag, men hvis ikke der er potentiale til at skalere og udvikle virksomheden til at blive noget større, så er det fra et investeringsmæssigt synspunkt ikke en spændende case. Eksempel: Virksomheden er afhængig af, at servicen er så specialiseret, at det er Founder, der skal sælge sine timer eller producere produktet. Med døgnets 24 timer giver det en naturlig begrænsning.
Inden vi investerer i en virksomhed, går vi naturligvis også igennem en nærmere due diligence, men ovenstående 3 P’er hjælper os med hurtigt at evaluere en case. Relateret til emnet har jeg skrevet en AMA om, hvad der tænder røde lamper når vi får præsenteret en investeringsmulighed.
January 3, 2022 at 1:10 pm
Jeg har et eksklusivt byggeprojekt i Kroatien. Vil du investere ?