Pulz er et af mine selskaber i Dubai, som jeg oprindelig stiftede, da jeg flyttede til Dubai. I Pulz-selskabet har vi i dag kun en enkelt udvikler ansat som hjælper til i supporterende roller – både for os selv og nogle af vores startups.

En af de ting vi i Pulz i dag laver, med den overskudstid vi har, er gratis SaaS-løsninger til os selv, vores porteføljevirksomheder og andre iværksættere. Vi prøver i høj grad at gøre vores værktøjer gratis tilgængelige. 

Indtil videre har Pulz lanceret en lille håndfuld SaaS-værktøjer:

  • RentalAgent.io – et værktøj til udlejningsagenter.
  • KPI Tracker – en nem og praktisk måde at registrere og dele KPI-tal. Vi anvender det særligt ifm. vores porteføljevirksomheder, så vi og de kan danne sig et hurtigt overblik over virksomhedens historiske drift.
  • TilLeje.dk – oprindelig udviklet til os selv, men senere gjort gratis at bruge for alle ejendomsudlejere, Hjemmesiden er en platform, hvor udlejere kan dele deres ledige lejemål uden krav om betaling og irriterende reklamer.